Handelsbetingelser

Sidst opdateret den 21. jan. 2025
Ikrafttrædelsesdato 21. jan. 2025

Disse handelsbetingelser gælder for køb og leasing af solcelleanlæg til private og erhvervskunder via vores hjemmeside. Ved at bestille eller indgå en aftale med os accepterer du disse betingelser.

1. Generelle oplysninger
Firmaoplysninger:
FutureEnergy ApS
CVR-nummer: 44872757
Adresse:
Holbækvej 39A
4200 Slagelse
E-mail: info@FutureEnergy.dk
Telefon: +45 2288 8946

2. Bestilling og aftaleindgåelse
Når du afgiver en ordre på køb eller leasing af et solcelleanlæg via vores hjemmeside, bekræfter du, at oplysningerne i din ordre er korrekte. Aftalen er bindende, når du modtager en ordrebekræftelse fra os.

Ved leasingaftaler gælder særlige vilkår, som fremgår af den specifikke kontrakt.

3. Priser og betaling

Alle priser er angivet i DKK og inkl. moms, medmindre andet er angivet. Betaling sker via de betalingsmetoder, der tilbydes på hjemmesiden (fx. VISA, MasterCard, Bankoverførsel og ApplePay). Betalingen trækkes først ved afsendelse af varen fra FutureEnergy ApS. Ved leasing fastsættes en månedlig ydelse i henhold til den indgåede aftale.

3.1 Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser fremgår af sælgers tilbud/ ordrebekræftelse. Såfremt køber ikke overholder betalingsbetingelserne, skal der svares renter fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats, medmindre der i tilbuddet/ordrebekræftelsen er angivet en højere rentesats.
FutureEnergy forbeholder sig ejendomsretten på anlægget, indtil hele købesummen er afregnet.

3.2 Delleverancer
Såfremt der skal leveres ad flere gange, er sælger berettiget til at tilbageholde en leverance, såfremt køber er i misligholdelse med sine betalingforpligtelser vedrørende en eller flere forudgående leverancer.

4. Levering

Leveringstiden for solcelleanlæg aftales individuelt og fremgår af ordrebekræftelsen. Vi bestræber os på at levere til den aftalte tid, men forsinkelser kan forekomme på grund af uforudsete forhold. Den forventede leveringstid er cirka 5-7 hverdage.

Fragtomkostninger fremgår af ordren og afhænger af leveringsadresse og anlæggets størrelse.

4.1 Leveringssted og risiko
Levering finder sted på købers adresse eller efter nærmere aftale på angiven byggeplads. Levering sker ved vognkant, og risikoen for varen overgår samtidig hermed til køber.

4.2 Modtagekontrol og reklamation
I umiddelbar forbindelse med levering er køber forpligtet til at kontrollere, at det korrekte antal enheder er leveret, og at varerne er i hel og ubeskadiget stand. Såfremt dette ikke er tilfældet, er det købers pligt straks at meddele dette skriftligt ved påtegning på fragtbrev til sælgers chauffør og direkte skriftligt til sælger. Gør køber ikke indsigelser i umiddelbar forbindelse med leveringen, kan der ikke senere reklameres over manglende enheder eller skader.

4.3 Kvalitetssikring
Inden montage er køber forpligtet til at sikre, at leverancen i øvrigt er i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Manglende kvalitetssikring og/eller manglende reklamation medfører tab af købers ret til mangelindsigelser.

 

5. Fortrydelsesret (kun for private kunder)

Private kunder har 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven, medmindre andet er aftalt. Fortrydelsesretten gælder dog ikke for specialfremstillede solcelleanlæg eller anlæg, der er installeret.

Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du kontakte os skriftligt på info@futureenergy.dk.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.             

Manglende original emballage udgør en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, kræves det, at varen returneres i original emballage.

Såfremt du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig (med undtagelse af returomkostninger, herunder leveringsomkostninger), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet.

Såfremt du fortryder købet, skal varen sendes til:
FutureEnergy Aps

Holbækvej 39a

4200 Slagelse

6. Reklamation og garanti
FutureEnergy.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Visse solcelleanlæg kan være dækket af en længere garantiperiode, som fremgår af det enkelte produkts dokumentation. Reklamationer skal indgives skriftligt og indeholde en beskrivelse af problemet.

7. Ansvar og forbehold
FutureEnergy.dk fraskriver sig ansvar for tab forårsaget af forkert brug, mangelfuld vedligeholdelse eller udefrakommende forhold, såsom vejrlig.

Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer og leveringsproblemer fra underleverandører.

8. Persondata og privatlivspolitik
Ved køb eller leasing hos FutureEnergy.dk behandler vi dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

9. Lovvalg og værneting

9.1 Gældende for private
Tvist mellem parterne, der udspringer af parternes aftale eller sælgers ydelser i øvrigt, og som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole på sælgers til enhver tid værende hjemsted, pt. ved Retten i Næstved.

Hvis du har spørgsmål til vores handelsbetingelser, er du velkommen til at kontakte os på info@futureenergy.dk.

9.2 Gældende for erhverv
Tvister afgøres endeligt ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, jf. Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed af 2018 (AB 18). Syn og skøn afholdes tillige i henhold til reglerne i AB18. Sælger kan dog alternativt vælge at anlægge en eventuel sag mod køber ved sælgers hjemting, pt. Retten i Næstved.